Formålet er ikke samtale eller erfaringsudveksling, men at skabe et rum for nærvær og mental ro. Gennem enkel og struktureret opmærksomhed får deltagerne mulighed for at lande i kroppen og opleve ro – og lære øvelser, der kan bruges i hverdagen til selvregulering.
Vandrero kan bidrage til:
ro og mental balance
øget bevidsthed om egne arbejdsrytmer
simple redskaber til regulering
en pausekultur, der understøtter trivsel
et fælles rum med plads til nærvær
Det er en metode, ikke trivselshygge – en struktureret tilgang til at arbejde med nervesystemet og sanserne, så mennesker får mulighed for genopretning og mental klarhed.
Praktisk Information:
1 session om ugen i 4 uger
2 timer pr. gang
2–10 deltagere (samme pris)
For mere information om hvordan Vandrero kan skabe værdi i jeres organisation, og hvordan vi kan designe et forløb der matcher jeres behov, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg hjælper gerne med en uforpligtende dialog om mulighederne.
Vandrero er stille, faciliterede vandringer, der skaber rum for ro og regulering. Deltagerne går i stilhed og arbejder med sanseøvelser og korte refleksive pauser, som hjælper nervesystemet til at sænke tempoet og genoprette balance.
VANDRERO FOR MEDARBEJDERE
Vandrero kan også designes som et tilbud til medarbejdere, der er pårørende – hvis privatliv er præget af omsorgs- eller støtteopgaver over for syge, udsatte eller sårbare familiemedlemmer. For virksomheder kan dette være en måde at støtte medarbejdere i situationer, der kan påvirke trivsel og fokus. Et tilbud som Vandrero for pårørende giver mulighed for mental pause og selvomsorg – med respekt for den enkeltes situation og uden krav om at dele personlige fortællinger.